Når man har foretaget et boligkøb, så er der nogle ting man skal være bevidste omkring. Der kan nemlig opstå skjulte skader, som ikke er blevet taget med i tilstandsrapporten, og det kan koste dyrt. Derfor bør man altid tegne en ejerskifteforsikring, da det vil give ro i sindet og fjerne bekymringerne over evt. skader. Forudsætningerne for at kunne gøre det er en tilstandsrapport og elinstallationsrapport – som selvfølelig ikke må være udløbet. Denne type forsikring dækker naturligvis kun det, som ikke nævnes i tilstandsrapporten. Der er dermed tale om uforudsete skader. Det skyldes selvfølgelig, at man ikke kan forsikre sig mod skader, som man allerede kender til.

 

Både store og små ejerskifteforsikringer

Som det er med så mange ting, så er der naturligvis mange muligheder når det kommer til en ejerskifteforsikring. Man kan nemlig vælge en basal løsning eller en mere udvidet løsning. Typisk er der tale om 5 års dækning, men det er også muligt med en løbetid på helt op til 10 år. Derudover kan man også få ekstra dækning. – fx af ulovlige kloak- og stikledninger. Derudover er det også muligt at dække sig mod ulovlige boligindretninger, hvis disse er sket under opførslen. Som man kender det fra andre forsikringer, så er der altid nogle forbehold og krav. Dansk Boligforsikring hjælper her med at gennemgå nogle forhold tilknyttet forsikringen.

Et frivilligt men klogt valg

Det er ikke noget krav, at man tegner en ejerskifteforsikring, men det er uden tvivl et klogt valg. Det er nemlig ikke ubetydeligt, hvis man kan få dækket skjulte skader, da det kan munde ud i en stor regning. Hvis ikke man har forsikret sig, så kan boligdrømmen hurtigt blive til et mareridt. Man er eksempelvis dækket, hvis der er en skade, som ikke bør forventes af bygningens alder og type. Her kan der fx være tale om en konstruktionsfejl.

Hvis der er tale om en skade, som man kan forvente, så er man altså ikke dækket. Hvis ikke sælgeren vælger at tegne en ejerskifteforsikring, så vil han/hun være ansvarlig for fejlene og skaderne. Dog kun dem der ikke er en del af tilstandsrapporten. Køberen bærer risikoen for de fejl, som allerede er kendt.

 

Hvorfor er det godt for sælger?

Hvis man er sælger, så har man 10 års ansvar for skader, fejl og mangler som er opstået før selve salget. Derfor kan man som sælger tilbyde køberen en ejerskifteforsikring, så man slipper for at skulle bære dette ansvar – og selvfølgelig uforudsete omkostninger. Som allerede nævnt, så kræver det naturligvis en gyldig tilstandsrapport samt en elinstallationsrapport. Praktisk betyder det, at sælger vil betale halvdelen af denne forsikring, som man vil skulle tilbyde køber. Hvis køberen ønsker en dyrere eller bedre ejerskifteforsikring, så vil de selv skulle hæfte for differencen.

 

Hvad er ikke dækket?

Med en ejerskifteforsikring så er man kun dækket for skader på bygningen, og altså ikke ting uden for soklen. Der dækkes ikke forhold, som allerede er tilkendegivet i rapporterne. Er der skader som kan forventes, så er man heller ikke dækket. Hvis man fx har et gammelt hus fra 30’erne, så vil en fugtig kælder ikke blive dækket – for det kan forventes.

 

Det er en god ide

At tegne en ejerskifteforsikring er uden tvivl en god ide. For uden en, så vil man risikere store uforudsete omkostninger. Hvis man som sælger ikke vælger at gøre det, så vil man kunne hæfte for skader i 10 år. Hvis man som køber fravælger en ejerskifteforsikring tilbudt af sælger, så vil man ikke have krav på erstatning. Det kan godt betale sig, for ifølge Forsikring & Pension, så har forsikringsselskaberne udbetalt mere i erstatning end de indtjener mellem 2004-2014. Det vidner altså om, at mange har nydt godt af denne mulighed. Uden en, så kan drømmen hurtigt blive til sit livs værste mareridt. Faktisk er det ved hver femte bolighandel, hvor der efterfølgende har været behov for det.

 

Bred forsikring til god en pris

Hos Dansk Boligforsikring har de specialiseret sig i ejerskifteforsikringer. De leverer en af de bedst dækkende af slagsen til fornuftige priser. De tilbyder både en basisforsikring og en udvidet. De tilbyder en lav selvrisiko, og man kan selv vælge sin dækningsgrad. Hvis man er interesseret i at læse mere om deres ejerskifteforsikring eller ønsker en pris, så finder man mere information på deres hjemmeside.

Kategorier:Hus og have