Vil du gøre en forskel, når du ikke er her længere? Det du har opbygget gennem et helt liv, kan faktisk gøre en stor forskel for nogle af dem, der har mest brug for det. Denne tanke er grunden til, at mange mennesker vælger at testamentere en del af sin arv til et velgørende formål. Det er en handling, der rækker ud over den enkelte familie og kan skabe forandring i verden. I disse år vælger flere at donere arv til et godt formål er stigende. Undersøgelser viser, at omtrent hver sjette dansker overvejer at lade en velgørende organisation arve en del af det, de efterlader sig. Her tænker du måske, at det primært er de velhavende danskere, men det er ikke sandt. Det er faktisk i høj grad helt almindelige mennesker, der blot ønsker at bidrage til noget større end dem selv og deres egen familie.
Overvejer du at donere din arv til et godt formål? Så er der nogle forhold, du skal opmærksom på. Her gennemgår Hyggetrolden disse forhold og de juridiske rammer, der gælder, når man vil skrive et testamente med en donation til velgørenhed.
Hvorfor skrive et godt formål ind i dit testamente?
Der kan være mange grunde til, at man vælger at donere til velgørenhed i sit testamente. Nogle har ingen nære arvinger og ønsker, at deres formue skal gå til en sag, de brænder for. Andre har stor familie, men ønsker alligevel at afsætte en del til et formål, der ligger dem på hjerte – hvad enten det handler om børns rettigheder, klimaet, forskning eller noget helt andet.
Et testamente med en velgørende donation er også en måde at efterlade et personligt aftryk på. Det er en mulighed for at sige: “Det her betød noget for mig.” For mange giver det en ro og en mening at vide, at deres arv fortsætter med at leve videre i verden på en måde, de selv har valgt.
Hvad er juridisk muligt – og hvad er ikke?
Inden du begynder at formulere dit testamente, er det vigtigt at forstå de juridiske rammer for arv i Danmark. Arveloven sikrer, at visse familiemedlemmer – de såkaldte tvangsarvinger – altid har krav på en del af arven. Det drejer sig om dine livsarvinger, altså børn, børnebørn og så videre. De har samlet set krav på mindst en fjerdedel af din formue, og denne del kan du ikke testamentere væk.
Den resterende del af din formue – friarven – kan du frit fordele, som du ønsker. Det er altså af friarven, hvor du kan vælge at testamentere til en del til velgørende organisation. Har du ingen livsarvinger, er friarven langt større, og du har dermed endnu mere frihed til at bestemme, hvem der skal arve dig. Det er en god idé at gennemgå din samlede formue og gøre dig klart, hvor stor en andel du ønsker at donere, inden du kontakter en advokat eller begynder at skrive dit testamente.
Skattemæssige forhold du bør kende
Et testamente med donation til velgørenhed kan have skattemæssige fordele – men det afhænger af, hvilken organisation du vælger at støtte.
Anerkendte velgørende organisationer, der er godkendt af SKAT efter ligningslovens § 8 A, er fritaget for boafgift. Det betyder, at den andel af din arv, der går til en sådan organisation, ikke beskattes i forbindelse med arvebehandlingen. Det er en væsentlig fordel, da den normale boafgift til fjernere slægtninge og ikke-arvinger ellers kan udgøre en betydelig andel af arven.
Vil du sikre dig, at din valgte organisation er godkendt, kan du slå den op på SKATs liste over godkendte organisationer. Mange velkendte danske og internationale organisationer er på listen, men det er altid klogt at verificere dette, inden du skriver din donation ind i testamentet.
Sådan skriver du et testamente med donation til en organisation
Et gyldigt testamente i Danmark skal opfylde en række formkrav. Det skal være skriftligt, dateret og underskrevet. Derudover skal det enten være notartestamente – oprettet for en notar ved retten – eller vidnetestamente, hvor to uvildige vidner overværer din underskrift. Et notartestamente er ofte at foretrække, da det registreres i Centralregisteret for Testamenter og dermed er svært at anfægte. Det er dog lidt dyrere end et vidnetestamente.
Selve formuleringen af donationen bør være præcis. Du bør angive organisationens fulde, officielle navn og eventuelt CVR-nummer, så der ikke opstår tvivl om, hvem modtageren er. Du kan vælge at donere et fast beløb, en bestemt procentdel af din formue eller hele friarven. Ønsker du, at pengene går til et specifikt formål inden for organisationens arbejde, kan det også anføres.
Husk at opdatere dit testamente, hvis din livssituation ændrer sig – for eksempel ved ægteskab, skilsmisse, eller hvis du får børn.
Fordelen ved at søge juridisk rådgivning
At skrive et testamente er ikke blot en følelsesmæssig beslutning. Det er også et juridisk dokument med vidtrækkende konsekvenser. Selv en lille formuleringsmæssig upræcished kan føre til, at din vilje ikke respekteres fuldt ud efter din død, eller at donationen ender med at blive bestridt. En advokat med speciale i arveret kan hjælpe dig med at navigere i de juridiske krav og sikre, at dit testamente er gyldigt og robust. Advokaten kan rådgive om, hvordan du fordeler arven på en måde, der tilgodeser både dine nærmeste og den organisation, du ønsker at støtte – uden at du risikerer at krænke tvangsarvereglerne.
Du kan let finde en advokat med speciale i arveret. Det kræver blot, at du laver lidt research på arveret advokater i dit nærområde. Det kan nemlig være en fordel, at du og advokaten kan mødes til fysiske møder, så advokaten kan forstå dine ønsker på bedste vis. De større byer har et enormt udvalgt af dygtige advokater, så du har mulighed for at udvælge den helt rette advokat arveret i Århus, København, Aalborg eller lignende, mens udvalget er betydeligt mindre i de mindre byer. I forbindelse med udformningen af dit testamente kan advokaten sikre, at skatteforholdene er på plads, og at formuleringerne er tilstrækkelig præcise til, at din intention er utvetydig. Mange advokatfirmaer med speciale i arveret tilbyder en indledende samtale, hvor du kan drøfte dine ønsker og få afklaret, hvad der er muligt i din konkrete situation.
En arv der lever videre
At inkludere en velgørende organisation i sit testamente er en af de mest meningsfulde beslutninger, man kan træffe. Det kræver en smule planlægning og juridisk omtanke – men resultatet er, at du efterlader dig ikke blot en formue, men et varigt bidrag til en verden, du gerne vil gøre bedre på den ene eller anden måde.
Uanset om du ønsker at støtte børn i nød, forskning i sygdomme, beskyttelse af naturen eller noget helt fjerde, er vejen derhen den samme: et velformuleret testamente, der tydeligt afspejler dine ønsker. Søg gerne professionel hjælp, så du kan være tryg ved, at din vilje bliver respekteret – også den dag, du ikke længere er her til at tale for dig selv.
Vil du have endnu flere gode råd lige her på din infoside – Hyggetrolden? Her på siden kan du lige nu blive klædt bedre på til at rense dine tænder – hvor du tager højde for spytproduktionens 24-timers cyklus.