Vold i hjemmet, misbrug, vanrøgt, psykiske problemer og samlivsproblemer er nogle af årsagerne til at børn, unge eller familier anbringes uden for hjemmet på et socialpædagogisk opholdssted. Formålet med anbringelse er at sikre udsatte børn og unge gode opvækstvilkår, der gør det muligt for dem at opnå samme trivsel, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Der findes en række opholdssteder i Danmark. Ét af dem er Holmegaardshuset.

Holmegaardhuset – botilbud for børn, unge og forældre

Holmegaardshuset er et botilbud beliggende i Fensmark på Sydsjælland. Holmegaardshuset tilbyder ophold til børn, unge, gravide og familier, der har behov for støtte og hjælp i hverdagen. Ophold på Holmegaardshuset kan både være planlagte og akutte:

  • Småbørn fra 0-9 år – akut anbragt
  • Gravide
  • Forældre – kompetenceundersøgelse
  • Unge akut
  • Unge planlagt

Læs mere om, hvad Holmegaardshuset tilbyder nedenfor.

Småbørn:

I visse tilfælde kommer småbørn mellem 0-9 måneder akut til Holmegaardshuset – det kan være både med og uden forældre. I denne tidlige periode af barnet liv er der fokus på at udvikle de kognitive og følelsesmæssige kompetencer, som er så vigtige for den fortsatte udvikling. I denne periode går barnets udvikling utroligt hurtigt, og det er essentielt, at både tryghed og omsorg er til stede. Det er samtidigt vigtigt, at barnet stimuleres nok til at udvikle sig – det sker i et individuelt tempo.

Graviditet:

Det kan være meget svært for nogle at forholde sig til det liv, der vokser inde i maven på dem. Holmegaardshuset tager imod gravide som af den ene eller anden årsag har brug for hjælp til at udvikle de fornødne kompetencer, som det kræver at opfostre et lille barn. Det kan både være mentale og fysiske udfordringer, der forårsager opholdet på Holmegaardshuset. Nogle kommende mødre har svært ved at knytte et følelsesmæssigt bånd til barnet, mens det er i maven. Det kan skyldes, at de selv har haft en hård barndom og oplevet svigt, og at de derfor ikke har oplevet den tætte følelsesmæssige relation mellem barn og forælder på egen hånd. Der kan også være fysiske udfordringer, hvis eksempelvis moren har misbrugsproblemer og døjer med at holde sig clean. I sådanne tilfælde er det selvfølgelig nødvendigt at yde den støtte, der skal til, før moren holder sig clean, således at barnet ikke kommer til at lide med påvirkninger.

Gravide, som bor på Holmegaardshuset, har også mulighed for at blive boende efter fødsel. Det kan være en form for sikkerhed for forældrene, så de føler sig godt klædt på til selv at skulle klare tingene fremadrettet.

Forældre – kompetenceundersøgelse: 

Når forældre skal vurderes i forhold til, hvorvidt de er i stand til at tage vare på barnet på egen hånd, er der tale om et 3-måneders forløb. Dette indebærer en social- og udviklingsbeskrivelse samt en psykologisk undersøgelse.

Forældrene eller forælderen er sammen med barnet i tre måneder, hvor der i den tid foretages observationer. Observationerne hjælper med at afklare, hvordan forældrene håndterer bestemte situationer, hvordan de handler på barnets reaktioner, og om de yder den tryghed og omsorg, som barnet kræver. Det er vigtigt, at forældrene er i stand til at tage vare på barnet, så det følger den samme udvikling som jævnaldrende.

Unge akut og unge planlagt

Unge mellem 10-18 kan både bo på Holmegaardshuset som akut eller planlagt. Det afhænger af den individuelle situation, om det er den ene eller anden løsning, der er brug for. Nogle af de unge, der ankommer til Holmegaardshuset er i krise, og der arbejdes derfor meget med omsorgs- og relationsopbygning i starten. Pædagogerne vil ofte blive anset som fremmede, der invaderer balancen og som dem, man kan lade vreden styre imod. Det er derfor vigtigt, at der opbygges nogle gode og tillidsfulde relationer. De skal mærke tryghed, så de også åbner op.

Der gives støtte til de unge, og der arbejdes på at blive bedre til at indgå i sociale relationer og håndtere dagligdagsopgaver selvstændigt. Der arbejdes både ud fra mål og delmål.

Holmegaardhuset: Hvad tilbyder vi

Læs mere om mulighederne på Holmegaardshuset

Detaljeret information om de forskellige ophold, og hvad de inkluderer, kan du finde på Holmegaardshusets officielle hjemmeside.

Du har også mulighed for at bestille et tilbud på et ophold på Holmegaardshuset på Landsforeningens for Sociale Tilbuds hjemmeside .

Holmegaardshuset – ledelsen 

Ledelsen på bostedet er ejer og forstander Gerda Bejder, der har mange års socialpædagogisk erfaring samt ledelseserfaring. Du kan læse om Gerdas kompetencer, uddannelser og visioner på Holmegaardshusets LinkedIn-profil.

Gerda går meget op i at sikre, at Holmegaardshusets medarbejdere har en høj faglighed og en menneskelige varme, der gør dem i stand til at hjælpe og støtte Holmegaardshusets beboere i deres personlige udvikling. Hun har derfor meget fokus på, at medarbejderne løbende modtager efter- og videreuddannelse på det socialpædagogiske område.

Det er også Gerda, der står bag værdierne, som medarbejderne på Holmegaardshuset arbejder ud fra:

  • Ligeværdighed 
  • Anerkendelse
  • Tillid
  • Autencitet
  • Tryghed

Du kan læse mere information om medarbejdernes faglighed samt Holmegaardshuset værdier her.

Hvordan arbejder man hos Holmegaardshuset?

Hos Holmegaardshuset arbejder man ud fra forskellige faglige metoder og perspektiver, som alle hjælper til at forstå mennesket på den anden siden. Hvis man skal hjælpe en anden person, som måske er sårbar, vred, svigtet eller lignende, kræver det faglig viden til at opnå en udvikling. Og udvikling er netop nøgleordet hos Holmegaardshuset. Hvad end der er tale om et spædbarn, en gravid mor, et par forældre eller en ung pige/dreng, så er fokus på udvikling. Der arbejdes derfor også meget med mål og delmål.

Det skal hjælpe beboeren med at holde fokus og med at opleve succeser løbende. Således skal delmålene også være inden for realistiske rammer. Når beboeren mærker et trin i den rigtige retning, vil det også ofte føre til en højere motivation.

En af måderne, som Holmegaardshuset i praksis arbejder med dette, er ved narrativ teori. Det handler om, at identiteten ses i et socialkonstruktivistisk perspektiv, hvor samspillet med andre er det essentielle. I det ligger der en tanke om, at vores identitet ikke skabes af os selv som lukkede væsener, men nærmere i kontakten med andre. Hvem er jeg i forhold til andre? For personalet på Holmegaardshuset handler det derfor om at opbygge og fortælle de positive historier, for de som ellers bærer rundt på en masse sorg, svigt og vrede.

Holmegaardshuset – de nære omgivelser

Holmegaardshuset har beliggenhed i et naturskønt nærområde med blandt andet Herlufsholmskoven, Bikeparken i Næstved og Suså Havn inden for kort afstand.

Forstander Gerda Bejder udtaler om nærområdet, at ”så snart beboerne kommer ud og oplever naturen, så lyser de op og får en større ro over sig. Det er en lille, men vigtig succesoplevelse, der understøtter vores pædagogiske arbejde i hverdagen.” Læs mere om, hvordan naturen inddrages i behandlingen på Holmegaardshusets blog.

Ønsker du at få et levende indblik i, hvordan Holmegaardshuset benytter nærområdet til udflugter med beboerne, så kan du med fordel besøge Holmegaardshusets Youtubekanal og profil på Vimeo.

Kategorier:Samfundet